Hayseed Dixie på scenen

Efter en uforudset lang pause er jeg nu tilbage, med en gammel anmeldelse jeg har haft i skrivebordsskuffen.

Siden jeg så dem på Roskilde 2007 har jeg været særdeles vild med bluegrass-bandet Hayseed Dixie, der spiller covers af rocknumre på et virtuost niveau. Så da jeg så de kom til København i April gjorde jeg plads i kalenderen og tog afsted. Der var et godt turnout, stor forventning, og de indfriede da også alle forventninger da de endelig gik på. Vi fandt ud af at de var særdeles glad for Refsvindinges Ale no. 16 og at de elskede Christiania (men om disse ting var smooth talking crowdpleaserjargon lader jeg stå usagt).

Setlisten var en god blanding af egne numre og covernumre, og især “Keepin’ Your Poop in a Jar” fik folk til at synge med, hvor bizart det end lyder. Og i trit med stedets ånd gik de ikke i hi backstage efter koncerten, men blandede sig med publikum og festede. Alt ialt en super oplevelse, som jeg klart kan anbefale. 4 stjerner.

Plakaten for Eddie's "Stripped" turné

Jeg fik lyst, inspireret af min fætters arbejde på www.minfilmblog.wordpress.com , til at skrive en anmeldelse selv. Og det der lå lige til højrebenet var at anmelde vinterhalvåret 2009′s største kulturoplevelse for mig: Eddie Izzard live i Malmö Arena. Jeg havde haft billetten liggende i min skrivebordsskuffe siden Maj måned 2009 da jeg købte den, og mine forventninger var høje (med god grund, følte jeg selv). Min nærmeste vennekreds fik jeg drevet mere eller mindre til vanvid de sidste dage inden den 18; så det var med store forventninger jeg begav mig mod Malmö Arena, en tur der på papiret virkede simpel nok. Det viste sig ikke at være tilfældet. Efter 40 minutter (dog fraregnet tiden vi brugte på at købe en burger) opgav jeg selv og to andre at finde offentlig transport til Arenaen, og begav os istedet for med taxa derud. Så snart vi var kommet derind spottede vi souvenirboden og sikrede os diverse memorabilia (Personligt bl.a. en “I’m Jeff Vader”-tshirt. It’s an insider-thing!)

Efter hvad der føltes som timevis kom the Executive Transvestite himself på scenen, til en brølende applaus. Og han gengældte den til fulde. Han var ikke i drag, hvilket faktisk klædte ham, men hans stil var heldigvis den samme. Bidende, skarp, intelligent, men samtidig fuldstændig sort og gakket i en grad der ville gøre Ben Elton og John Cleese pavestolte. Han kom konstant med referencer til sine tidligere shows, og ved disse lejligheder kunne man tydeligt høre på responsen hvem der havde set hans tidligere materiale (om det så var på DVD eller andetsteds) og hvem der ikke havde. Dog blev jeg selv og nogen andre lidt skuffede over at han ikke vedligeholdt den sædvane at lade Gud’s stemme være hans eminente parodi på James Mason.

Alt i alt var det en fantastisk aften, og et fantastisk show. Der var en vild, nærmest euforisk stemning da folk strømmede ud fra Arenaen ud i det svenske aftenmørke. Og det var så der farcen begyndte. Showet sluttede ca. 23:30. Skånetrafiken havde sat busser ind, men tydeligvis ikke nok. Og da de åbenbart ikke mente der var nok kunder til at sende nogen af busserne ud på en ekstra tur til arenaen, var ca. 75-100 personer mere eller mindre prisgivet diverse taxachauffører. personligt tog det mig lidt over halvanden time at komme retur til Malmö C, og derfra gik der igen 2 timer (grundet “signalfejl” ved Kastrup) før jeg var på Hovedbanen. En ærgelig afslutning på en ellers vildt god aften.

Dog, ret skal være ret, så jeg har valgt at give 3 separate karakterer. Én til selve showet, og to til udenomsarrangementet.

De lyder som følger:
Eddie: 5/5

Malmö Arena: 3/5

Skånetrafiken/DSBFirst: 2/5

Grønlandsk aftenhimmel

Hej derude! Velkommen til, hvis du er faldet over denne lille introduktionsside. Min plan med den spæde blog du har foran dig er at åbne folks øjne for de finurlige detaljer der findes i København, som vi er alt for hurtige til at overse i vores fortravlede hverdag. Ligeledes vil jeg løbende introducere forskellige (efter min mening) i Danmark sørgeligt undereksponerede komikere fra USA og de Britiske Øer.

For at lægge ud med det rigtig tørre og ende med den store finale:

Døren i Østergade

Dørornamentet på hoveddøren i Østergade 6

Mange af os har med stor sandsynlighed passeret ejendommen Østergade 6 i starten af Strøget, uden at lægge mærke til den finurlige detalje ovenover. Det småsyrede display af en piberygende putti og hans hhv. cigarbærende og snusindtagende søskende stammer fra den tid da lokalet i stueetagen var udsalg for tobaksfabrikken A.M. Hirschsprung og Sønner (Idag en del af et større konglomerat.) der besad hele bygningen. Der er simpelthen tale om reklameplads bygget direkte ind i døren. I vore dage holder en sparekasse til i lokalerne, men interiøret er i store træk bevaret fra dengang, og er så afgjort et besøg værd. Man behøver dog ikke skifte bank for at nyde det, da de store butiksvinduer ud til Østergade tillader fin betragtning af interiøret.

Til sidst vil jeg slutte af med et link til en af de ovennævnte komikere. Den irske komiker Dara O’Briain har som en af sine mest berømte jokes den nedenstående om hvorfor det er åndssvagt at kalde et bryllup mellem en Protestant og en Katolik for et blandet ægteskab.
Dara O\’Briain: Mixed Marriage