
Plakaten for Eddie's "Stripped" turné
Jeg fik lyst, inspireret af min fætters arbejde på www.minfilmblog.wordpress.com , til at skrive en anmeldelse selv. Og det der lå lige til højrebenet var at anmelde vinterhalvåret 2009′s største kulturoplevelse for mig: Eddie Izzard live i Malmö Arena. Jeg havde haft billetten liggende i min skrivebordsskuffe siden Maj måned 2009 da jeg købte den, og mine forventninger var høje (med god grund, følte jeg selv). Min nærmeste vennekreds fik jeg drevet mere eller mindre til vanvid de sidste dage inden den 18; så det var med store forventninger jeg begav mig mod Malmö Arena, en tur der på papiret virkede simpel nok. Det viste sig ikke at være tilfældet. Efter 40 minutter (dog fraregnet tiden vi brugte på at købe en burger) opgav jeg selv og to andre at finde offentlig transport til Arenaen, og begav os istedet for med taxa derud. Så snart vi var kommet derind spottede vi souvenirboden og sikrede os diverse memorabilia (Personligt bl.a. en “I’m Jeff Vader”-tshirt. It’s an insider-thing!)
Efter hvad der føltes som timevis kom the Executive Transvestite himself på scenen, til en brølende applaus. Og han gengældte den til fulde. Han var ikke i drag, hvilket faktisk klædte ham, men hans stil var heldigvis den samme. Bidende, skarp, intelligent, men samtidig fuldstændig sort og gakket i en grad der ville gøre Ben Elton og John Cleese pavestolte. Han kom konstant med referencer til sine tidligere shows, og ved disse lejligheder kunne man tydeligt høre på responsen hvem der havde set hans tidligere materiale (om det så var på DVD eller andetsteds) og hvem der ikke havde. Dog blev jeg selv og nogen andre lidt skuffede over at han ikke vedligeholdt den sædvane at lade Gud’s stemme være hans eminente parodi på James Mason.
Alt i alt var det en fantastisk aften, og et fantastisk show. Der var en vild, nærmest euforisk stemning da folk strømmede ud fra Arenaen ud i det svenske aftenmørke. Og det var så der farcen begyndte. Showet sluttede ca. 23:30. Skånetrafiken havde sat busser ind, men tydeligvis ikke nok. Og da de åbenbart ikke mente der var nok kunder til at sende nogen af busserne ud på en ekstra tur til arenaen, var ca. 75-100 personer mere eller mindre prisgivet diverse taxachauffører. personligt tog det mig lidt over halvanden time at komme retur til Malmö C, og derfra gik der igen 2 timer (grundet “signalfejl” ved Kastrup) før jeg var på Hovedbanen. En ærgelig afslutning på en ellers vildt god aften.
Dog, ret skal være ret, så jeg har valgt at give 3 separate karakterer. Én til selve showet, og to til udenomsarrangementet.
De lyder som følger:
Eddie: 5/5
Malmö Arena: 3/5
Skånetrafiken/DSBFirst: 2/5